GRATINEREDE SQUASH

Fyldte grønsager er en typisk sydfransk ret. Her i en lækker vegetarisk version med squash.

INGREDIENSER

til 4 pers.

 

4 squash

2 dl quinoa

200 g brune champignon

3 skalotteløg

2 fed hvidløg

1 æg

100 g revet emmentaler

et lille bundt frisk timian

olivenolie

SÅDAN GØR DU

Tilberedning ca. 30 min.

Bages 30 min.

 

Kog quinoaen efter instruktionen på posen.

Hak løg og hvidløg. Rens og hak champignon i små tern.

Skær squashen over på langs og udhul midten med en ske/melonjern og hak dette i små tern.

Varm en pande med olie og steg løgene, til de bliver klare, men uden at tage farve. Tilsæt herefter de hakkede svampe, hvidløg og det hakkede squash og timian. Lad det stege ca. 10 min.

Hæld blandingen i en skål og krydr det med salt og peber. Tilsæt quinoa og ægget. Bland godt rundt.

Hæld lidt olivenolie over de delte squash og fyld dem herefter med det klargjorte fyld.

Stil dem på en bageplade med bagepapir på og drys herefter revet emmentaler på. Bages ved 175 grader ca. 30 min.