ECLAIRS AU CAFÉ

En eclair er en klassisk, fransk vandbakkelse med cremefyld. Denne er med lækker kaffecreme og karamelspiraller.

INGREDIENSER

Ca 20 stk

 

Vandbakkelser

-100 g. smør

-1 tsk. Sukker

-1 tsk. Salt

-5 æg

-150 g. hvedemel

-1¼ dl. Vand

-1¼ dl. Sødmælk

 

Kaffecreme:

-25 g. majsstivelse

-80 g. sukker

-4 dl. Mælk

-2 dl. Piskefløde

-4 æggeblommer

-En halv vaniljestang

-3/4 dl. Stærk espresso kaffe (afkølet)

 

Kaffeglassur:

-½ dl. Stærk espressokaffe

-200 g. flormelis

 

Karamelspiraler:

150g sukker

SÅDAN GØR DU

Tilberedning ca. 90 min

 

Vandbakkelser:

Forvarm ovnen til 250 grader.

Kom mælk, smør, sukker, vand og salt i en gryde og bring det hele i kog.

Sigt melet i en skål og tilsæt det i gryden under konstant omrøring. Når blandingen ikke klæber og er ensartet flyttes gryden fra varmen.

Tilsæt æggene et ad gangen og bland med et piskeris. Blandingen skal være blød og ikke flydende

Kom dejen i sprøjtepose med rund tylle og sprøjt små baner (ca 10 cm) ud på en bageplade beklædt med bagepapir (pas på ikke at lave dem for tæt)

Sæt vandbakkelserne i den varme ovn og lad dem bage i 3 min. Sluk derefter ovnen og lad dem hæve op i 5 min.

Tænd igen for ovnen på 180 grader og bag vandbakkelserne mellem 15-25 min afhængig af størrelsen. Tag dem ud og lad dem køle af.

Kaffecreme:

Bring sødmælk vaniljekorn og sukker i kog. Pisk æggeblommer stive med majsstivelse, tilsæt æggeblandingen og espresso i den varme mælk og rør rundt til det tykner.

Lad blandingen køle helt af. Derefter tilsættes den piskede fløde og vendes forsigtigt sammen.

Blandingen kommes i en sprøjtepose med en lille rund tyl. Fyld herefter vandbakkelserne med creme. Til sidst blades kaffen og flormelis til glassur der lægges på toppen af vandbakkelserne.

Karamelspiraler:

Smelt sukkeret under omrøring til en gylden farve opnås. Tag det derefter af varmen og rør det rundt, indtil det bliver en smule afkølet og sej i teksturen. Spind sukkeren rundt om et rundt objekt (jeg brugte bagsiden af en træske) og lad karamellen stivne. Hvis karamellen bliver for stiv, kan den genopvarmes og gentage processen.

FRANSKE FUND TIL RETTEN

Sold out

Sold out

Sold out
Sold out

FØLG ´LA TABLE D'EGLANTINE´ PÅ INSTAGRAM


Leave a comment